Generelle bestemmelser

Alle former for salg og levering af varer og tjenesteydelser samt serviceaftaler fra Agfa Graphics N.V. (herefter benævnt Agfa) er underkastet nedenstående generelle og specielle bestemmelser.

Pris- og betalingsbetingelser:

Leveringen af varer og tjenesteydelser sker mod kontant betaling. Levering sker til de på leveringsdagen gældende priser. I tilfælde af prisændringer effektueres alle ordrer, der er under ekspedition, til de nye priser. Når kunden kreditgodkendes af Agfa, skal betaling modtages af Agfa inden 30 dage fra fakturadato.
I serviceaftaler er betalingsfristen 30 dage. Den periodiske afgift samt eventuelle tillæg i forbindelse med serviceaftaler faktureres forud for den gældende betalingsperiode. Agfa har ret til løbende at kræve justering af den årlige afgift i det omfang, prisudviklingen efter Agfas vurdering motiverer en sådan justering. Ved ændring af det leverede udstyr gennem f.eks. montage af perifert udstyr eller anden til- eller ombygning, justeres afgiften med hensyn til den foretagne forandring.
Indgår betalingen ikke rettidigt, er Agfa berettiget til uden påkrav at beregne sig en morarente svarende til 2% pr. md., af det beløb, som forsinkelsen vedrører, dog mindst kr. 100,-.
Kunden er uberettiget til at tilbageholde nogen del af betalingen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle krav.
Agfa kan altid, uanset modstående aftaler, med dags varsel kræve tilfredsstillende garanti for betaling. Udgifter hertil er Agfa uvedkommende.

Ansvar for skader:
Agfa erstatter skader, der skyldes mangler ved Agfas arbejde eller de af Agfa udbudte produkter, såfremt Agfa har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed eller forsæt. Agfa er under ingen omstændigheder ansvarlig for produktionsbortfald, driftstab, manglende fortjeneste, datatab eller andet indirekte tab. Agfas erstatningsansvar er begrænset til et beløb, som ikke overstiger det leveredes fakturerede værdi.

Force majeure:
Såfremt Agfas opfyldelse af aftalen ikke er mulig på grund af omstændigheder, som Agfa ikke er herre over, bl.a. arbejdskonflikt, fejl eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, ulykkestilfælde og andre omstændigheder uden for Agfas kontrol, kan Agfa uden varsel udsætte leveringen eller servicen på ubestemt tid eller annullere ordren. Erstatningskrav kan ikke gøres gældende mod Agfa.
Værneting og gældende ret for tvistemål:
I tilfælde af uoverensstemmelser skal Agfas hjemting være værneting, og dansk ret skal finde anvendelse.

Overdragelse:
Agfa er berettiget til at transportere Agfas rettigheder og/eller forpligtelser til tredjemand. Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder i forhold til Agfa uden godkendelse fra Agfa.

Ændringer og tillæg:
Ændringer og tillæg til nærværende bestemmelser og serviceaftale, samt opsigelse af serviceaftale, skal være skriftlige.

Specielle bestemmelser vedrørende salg og levering af varer og tjenesteydelser
Installation:
Eventuel installation af det solgte i forbindelse med salg og levering af varer og tjenesteydelser skal, medmindre andet er skriftligt aftalt, foretages af Agfa. Agfa hæfter udelukkende for udstyret og for korrekt udført installation.
Kunden skal for egen regning iværksætte det forberedende arbejde, og herunder sørge for
a) nødvendig tilslutning til el, ventilation, vand og afløb,
b) fri og uhindret adgang til det endelige lokale, for at lovlig og hensigtsmæssig installation skal ske,
c) tilstrækkelig hjælp på montagestedet såvel i som uden for normal arbejdstid,
d) alle foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe det leverede på plads på brugsstedet og
e) eventuelle godkendelser, myndighederne måtte kræve. Kunden bærer i øvrigt ansvaret for eventuel myndighedsgodkendelse, det leveredes anvendelighed i kundens virksomhed, fugt og temperaturforhold m.v.
Installation anses for at være sket, når det solgte efter Agfas vurdering kan tages i brug. Såfremt afleveringsforretning er aftalt, anses installation for sket, når afleveringsforretningen har fundet sted. I tilfælde af forsinkelse på grund af kundens forhold betragtes installation for sket, når afleveringsforretningen efter Agfas vurdering kunne have fundet sted.

Ejendomsret:
Ejendomsretten til det solgte forbliver hos Agfa, indtil hele købesummen er erlagt.
Ved salg af programmel/software sælges kun retten til brugen af softwaret. Programmel/software forbliver altid Agfas ejendom. Det skal behandles fortroligt og må ikke uden Agfas tilladelse kopieres, reproduceres eller bringes til tredjemands kundskab.

Teknisk dokumentation:
Alle oplysninger om det bestilte udstyrs design og specifikationer er opgivet med forbehold for ændringer, der måtte blive indført af Agfa inden levering til kunden.
Alle tegninger, tekniske dokumenter og anden teknisk information vedrørende det solgte eller fremstillingen heraf, som overlades til kunden, tilhører Agfa. Dette må ikke uden skriftligt samtykke fra Agfa bringes til tredjemands kundskab, kopieres, reproduceres eller anvendes til formål, som ikke er godkendt skriftligt af Agfa.

Leveringstid og -mængde:
En af Agfa oplyst leveringstid løber fra den dag, hvor en bindende aftale indgås, og henviser til tidspunktet for levering fra Agfa. Agfa påtager sig kun ansvar for forsinket levering, hvis der foreligger udtrykkelig aftale herom.
Kunden er udelukkende berettiget til at hæve købet, såfremt kunden har givet Agfa skriftligt påkrav om at ville hæve aftalen, og Agfa ikke har leveret inden for 14 dage herefter. I et sådant tilfælde vil kunden ikke kunne kræve erstatning fra Agfa, med mindre Agfa har handlet groft uagtsomt. Ved levering af forbrugsvarer, som ikke lagerføres af Agfa, men som skaffes efter bestilling, er Agfa berettiget til over- eller underleverance med højst 10% af aftalt kvantitet. Agfa er berettiget til delleverancer, i øvrigt på grundfakturaens rabat- og fragtvilkår.

Transport:
Agfa bestemmer hvilket transportmiddel, der skal benyttes. Varerne fremsendes på Agfas risiko overalt i Danmark, excl. Grønland og Færøerne, hvad enten Agfa betaler fragten eller ej og uden hensyn til transportmidlets art. Returnering af varer for kreditering, reparation eller andet sker for afsenders regning og risiko.

Reklamation:
Køber har pligt til at undersøge det leverede ved modtagelsen. I tilfælde af mangler har kunden pligt til straks at give Agfa skriftlig meddelelse herom. Agfas ansvar omfatter kun mangler, der påberåbes af køber straks efter konstateringen. Mangelkrav forældes 6 måneder efter leveringen.
Reklamationsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor Agfa overlader varen til transport til kunden, subsidiært tidspunktet hvor afleveringsforretning har eller kunne have fundet sted.

Mangler og ansvar:
Konstateres der mangler ved det solgte, og er reklamation sket rettidigt, er Agfa berettiget til at afhjælpe manglen inden for normal arbejdstid eller foretage omlevering.
Kunden kan ikke hæve handlen, kræve omlevering, forlange forholdsmæssigt afslag i købesummen eller kræve erstatning, med mindre Agfa har handlet groft uagtsomt.
Såfremt mangler, for hvilke Agfa hæfter, ikke afhjælpes og omlevering ikke foretages, er Agfa berettiget til ved skriftlig meddelelse til kunden at annullere den indgåede aftale, således at Agfa tager det solgte udstyr tilbage mod at tilbagebetale den erlagte købesum. Krav herudover kan kunden ikke gøre gældende.
Såfremt kunden har reklameret, og det viser sig, at der ikke foreligger en mangel, for hvilken Agfa hæfter, skal kunden betale Agfa for Agfas arbejde i overensstemmelse med Agfas til enhver tid gældende priser.

Varer beregnet til videresalg:
Ved køb af varer beregnet til videresalg har kunden pligt til:
at videresælge varerne i den originale emballage. Tegn m.v. på emballagen må ikke overklæbes, ændres eller fjernes,
at overholde de restriktioner, der måtte gælde vedrørende maskiner, reservedele samt software, og
at undlade at eksportere varerne eller videresælge disse med henblik på eksport uden for EU.

Specielle bestemmelser vedrørende serviceaftaler

Kundens forpligtelse med hensyn til installation:
Kunden skal for egen regning iværksætte det forberedende arbejde, og herunder sørge for
a) nødvendig tilslutning til el, ventilation, vand og afløb,
b) installation samt flytning af systemet eller perifert udstyr samt trækning af kabler,
c) anskaffelse af perifert udstyr og driftstilbehør,
d) tekniske specifikationsændringer andre end sådanne, som udgør obligatoriske opdatering af systemet og
e) alle andre forpligtelser, som ikke udtrykkeligt er omfattet af den skriftlige serviceaftale.

Generel maskinvedligeholdelse:
Kunden er ansvarlig for sædvanlig vedligeholdelse af maskinen, såsom rengøring, påfyldning af forbrugsmaterialer o.lign. Forsømmer kunden de angivne forpligtelser, vil kunden blive debiteret ekstra for de yderligere serviceydelser, som forsømmelsen efter Agfas vurdering måtte nødvendiggøre.

Udskiftning af reservedele og komponenter:
Inden for rammerne af serviceaftalen udskifter Agfa uden beregning defekte dele af udstyret med funktionsdygtige, såfremt den defekte del er leveret af Agfa, og defekten skyldes almindelig slid eller forhold, som Agfa bærer ansvaret for. De udskiftede dele tilhører Agfa. Forbrugsstoffer, herunder også toner, developer, tromler, tape, termoprinthoved, pærer, lamper og glasplader er ikke inkluderet i aftalen.

Ekstra service:
For vedligeholdelse og øvrigt arbejde, som Agfa udfører for kunden, og som ligger uden for rammerne af den skriftlige aftale, skal kunden betale Agfa i henhold til Agfas til enhver tid gældende priser for en sådan service.
En sådan vedligeholdelse og øvrigt arbejde kan eksempelvis, men ikke udelukkende, vedrøre til- og ombygning, reparationer eller anden service, som efter Agfas vurdering nødvendiggøres af:
at driftstilbehør eller forbrugsmaterialer, som anvendes til udstyret, ikke opfylder Agfa specifikationer,
at modificering af udstyret er foretaget af andre end Agfa,
at udstyret er skadet af årsager, som Agfa ikke er ansvarlig for,
at der til udstyret uden Agfas godkendelse er knyttet tilbehør eller lignende fra andre leverandører eller
at man ved benyttelsen af udstyret ikke har overholdt Agfas forskrifter vedr. lufttemperatur, luftfugtighed, strømtilførsel m.m.

Tegning af serviceaftale på installeret udstyr:
Ønsker kunden at indgå en serviceaftale med Agfa dækkende udstyr, som tidligere er installeret hos kunden, er Agfa berettiget til, inden serviceaftalen træder i kraft at udføre et éngangseftersyn og test samt justering af udstyret. Dette eftersyn debiteres kunden i henhold til Agfas til enhver tid gældende priser. Såfremt Agfa i forbindelse med eftersynet vurderer, at det ikke er muligt at udføre løbende service på udstyret, er Agfa berettiget til at træde tilbage fra aftalen vedrørende dette udstyr.

Flytning af udstyr:
Den aftalte årlige afgift er baseret på den oprindelige fysiske placering af udstyret. Skulle en flytning blive aktuel, skal Agfa underrettes i forvejen, og Agfa er berettiget til at kræve kompensation, såfremt denne flytning efter Agfas vurdering medfører øgede udgifter for Agfa i forbindelse med udførelse af service. Eventuel bistand fra Agfa i forbindelse med flytningen debiteres i henhold til Agfas til enhver tid gældende priser.

Kundes forpligtelse ved udførelse af service:
Skulle en aktuel service af en eller anden grund ikke kunne påbegyndes inden for 30 minutter efter Agfas servicepersonales ankomst, debiteres kunden for alt tidstab i henhold til Agfas til enhver tid gældende priser.
Kunden skal uden omkostninger for Agfa stille rengøringsfaciliteter til disposition for Agfas servicepersonale, som letter servicearbejdets udførelse. Driftstilbehør og forbrugsmaterialer, som er nødvendige for servicen og kontrollen af samme, stilles gratis til rådighed for Agfas servicepersonale.

Ansvar for arbejdets udførelse:
Såfremt Agfa vurderer, at service ikke udføres professionelt og hensigtsmæssigt, udfører Agfa vederlagsfrit fornyet service for kunden. Agfa bedømmer selv, hvorvidt et produkt med fejl eller dele heraf skal udskiftes eller repareres. Kunden kan ikke rette noget krav mod Agfa i denne forbindelse.

Løbetid:
Serviceaftaler løber i en periode på 12 måneder fra og med det i aftalen angivne tidspunkt med en måneds gensidigt opsigelsesvarsel til udløbet af en periode. Sker ingen skriftlig opsigelse, forlænges aftalen automatisk med et år ad gangen med en måneds opsigelsesvarsel til udløbet af en periode.

Ophævelse:
Agfa er berettiget til at ophæve serviceaftalen med umiddelbar virkning, såfremt
1) kunden ikke betaler forfaldne fakturaer inden 30 dage fra forfaldsdato og/eller gentagne forsinkelser af betaling forekommer,
2) servicearbejdet på en uacceptabel måde vanskeliggøres eller umuliggøres,
3) udstyret er flyttet til et andet sted end det i serviceaftalen angivne uden Agfas samtykke,
4) kunden anvender udstyret under driftstekniske forudsætninger, som afviger fra Agfas driftsanvisninger eller
5) udstyret er blevet så slidt, at normal service ikke rækker til at genetablere driften.

Skulle aftalen ophøre under løbetiden grundet aftalebrud fra kunden, er Agfa berettiget til en del af den årlige afgift, som kunden har betalt i forskud.